Asiatisk svinesuppe med nudler

Nudelsuppen er inspireret af nogle store flotte nudelsupper vi fik da vi var i Vietnam. Lige med undtagelse af det blødkogte æg, som er japansk inspireret

Jeg lavede en krydret svinesuppe, kogte æg og nudler, og fyldte nogle skåle op med en masse forskellige grøntsager og kylling, hvorefter supper blev hældt over og varmede fyldet, lige inden servering.

Opskrift til 3-4 personer.

Suppe:

  • (2-4) Svine ben eller (1-2) skank(e)
  • 1 løg
  • 6 peberkorn
  • 1 tsk korianderfrø
  • 1 stjerneanis
  • 0,25 kanelstang
  • 6 nelliker
  • 2 forårsløg
  • 2 gulerødder
  • 2 cm ingefør eller galanga
  • 3 limeblade
  • 1 chili efter smag
  • 4 spsk fiskesauce (smag til)
  • 0,5 tsk salt
  • 1-2 lime

Kog alle ingredienserne i en stor gryde med ca. 2 liter vand (muligvis mere) og lad det simre i mindst 2 timer gerne op til 6-7 timer. Si suppen, kog den ind til den ønskede mængde og smag til med lime og fiskesauce eller salt.

Fyld:

  • Gulerødder
  • Peberfrugt
  • Spidskål
  • Forårsløg
  • Kogt kylling eller svinekød fra ben/skank
  • Risnudler
  • Blød kogt æg
  • Sesam
  • Chiliflager
  • Vietnamesiske “riskiks”

img_4276 img_4260

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *