Asiatiske chicken wings serveret med sticy rice

Marinerede Kyllingevinger:

  • 2 spsk sukker
  • 1 tamarin paste
  • 5 fed hvidløg
  • 1 spsk mørk soya
  • 3 spsk lys soya
  • 1 knsp stødt peber
  • 1 tsk korianderfrø (stødte)
  • 0,5 tsk salt
  • 10 hele kyllingevinger

Bland alle ingredienserne til marinaden og vend kyllingevingerne i den, lad dem marinere i mindst 2 timer, gerne natten over. Fordel de marinerede kyllingevinger på en bageplade med bagepapir og giv dem 25-30 min. i ovnen ved 200 grader.

Kyllingevingerne kan også skiftes ud med kyllingelår, som man klassisk spiser som street food i thailand hvor kyllingen serveres med sticky rice og som tam (thailandsk papaya salat).

Klister ris (sticky rice) 

  • Klister ris (På pakken kan der også stå, sweet rice, glutinous rice eller sticky rice)
  • Vand
  • Salt

Lad risene stå i blød i mindst 4 time (gerne op til 24 timer) Hvis man bruger sorte sticky rice skal disse stå i blød i mindst 8 timer (gerne op til 24 timer) Risene kommes op i en speciel kurv til klister ris, eller en si som passer i en gryde. Gryden fyldes med et par cm vand og der kommes låg oven på kurven eller sien. Skru op så vandet koger og lad dem stå og dampe i 20 min. Når risene er færdige kan der evt. tilføjes lidt salt og risene kan vendes ud.

Risene kan også bruges til dessert i form af mango & sticky rice (her i en moderne udgave)

Her er risene toppe med friterede hvidløg som er fra denne opskrift med stegte nudler. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *