Site Loader

Opskrift til 6-8 personer

Braiseret svinebryst med øl og æblemost 

  • 2 kg Svinebryst (uden svær og ben)
  • 1/2 l. Mørk øl
  • 1/2 l. æblemost
  • 1 dl æblecider eddike
  • 2-3 stængler rosmarin
  • 2-3 stængler timian
  • 2 x 3 cm ingefær (i tynde skiver)
  • Salt og Peber

Kom alle tingene op i en passende størrelse bradepande, kom en mindre bradepande (eller andet) ovenpå for at holde kødet nede. Braiser det i ovnen ved 150 grader i 6 timer. Derefter kan kødet opbevares på køl inden servering, skær det ud i passende stykker og varm i ovnen ved 250 grader i 3-5 minutter til kødet er varmt og gerne lidt sprødt ovenpå, lige inden servering.

Pommes Anna

  • 4-5 bagekartofler
  • 1 dl olivenolie (gerne med smag af krydderurter fx rosmarin el. timian)
  • Salt

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern, byg pommes Anna´en op i enten en bradepande eller en springform. Læg et lag med kartoffelskiver, drys med salt og pensel lidt olie på, forsæt sådan med olie mellem hvert lag og salt mellem hver anden eller tredje. Bag ved 200 grader i 50 minutter med bagepapir oven på og gerne et fad eller andet til at lægge pres på. Bag til sidst uden bagepapir ved 250 grader i ca 20 minutter eller til at toppen er lidt sprød.

Persille olie

  • 2 bundter Persille
  • 1 dl neutral olie

Blend ingredienserne sammen i ca 5 minutter.

Stegte æbleringe

  • 2-3 æbler (helst nogle som ikke mister strukturen når de tilberedes)
  • 50 gr smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 stænger timian
  • Salt og peber

Skær(udstik) æblerne i skiver og fjern kærnehuset, smelt smør på panden sammen med olie og timian. steg æblerne på panden ved middel-høj varme i 1-2 minutter på hver side.

 

Mia

One Reply to “Braiseret svinebryst med pommes anna og stegte æbler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seo wordpress plugin by www.seowizard.org.