Smørstegt Porre med bagte jordskokker, chips og beurre blanc med kapers

Forret til 6 personer

Smørstegte porre

  • 3 porre
  • 50 gr smør
  • salt

Rens porrene og skær dem først i to lange stykker og skær dem derefter over på langs. Steg porrene på en middelvarm pande i smørret, til de tager godt farve, start med at stege med den skårede side nedaf.

Bagte jordskokker

  • 400 gr jordskokker
  • 2 spsk olivenolie
  • 0,5 tsk salt
  • 4 stilke timian

Rens jordskokkerne og skær den i mindre stykker, fx både. Fordel salt, olie og timian på jordskokkerne, kom dem ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 min.

Rodfrugtschips

  • Rodfrugter (fx jordskokker eller persillerod)
  • Olie til fritering

Skær rodfrugterne i tynde skiver på mandolinjern, friter de tynde skiver til de bliver gyldne og sprøde i varm olie. Lad dem dryppe af på fedtsugene papir.

Beurre blanc med kapers og skalotteløg

  • 3 skalotteløg
  • 2 dl hvidvin
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 200 gr koldt smør
  • 40 gr kapers (grofthakkede)
  • Salt og hvid peber

Snit skalotteløg, lad dem simre i en gryde med hvidvin og hvidvinseddike i ca. 15-20 min. Sigt skalotteløgene fra og gem dem. Skær smøret i mindre stykker, når vinen er kogt ned til ca. 0,5-1 dl (tilsæt evt. lidt ekstra vand hvis den er kogt for meget ind), piskes smøret i lidt af gangen mens der stadig er varme på blusset. Pisk indtil smøret et helt opløst. Tilsæt kapers og ca. halvdelen af skalotteløgene. Den færdige sauce må ikke koge da den så skiller, hold saucen ved svag varm og smag til med salt, peber og ekstra hvidvinseddike.

Continue Reading

Bagte rodfrugter med ricotta og balsamico

Retten kan både serveres som en let aftensmad eller tilbehør til fx kød eller fisk.

Hovedret til ca. 4 personer 

  • 2 kg blandede rodfrugter (jeg brugte gulerødder, persillerødder, rødbeder og jordskokker)
  • 1-2 spks olivenolie
  • Salt og peber (evt. andre krydderrier)
  • 1 pk ricotta (250 gr)
  • ca. 3 spsk balsamicoglace
  • 1 lille bundt persille

Vask og skær rodfrugterne i mindre stykker. fordel dem på en bageplade med bagepapir, fordel olien og krydder med salt, peber og evt. andre krydderier alt efter hvad man har. Bag rodfrugterne i ovnen ved 200 grader i 45-60 min.

Anret rodfrugterne, top med balsamico, ricotta og hakket persille.

Continue Reading

Dhal med grøntsager

 Dhal med grøntsager (4 portioner)

  • 3 dl røde linser
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 6 dl bullion eller vand
  • 2 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 spsk kokosolie (eller anden olie)
  • 3-4 store gulerødder
  • 3-4 store spidskålsblade
  • 2 dl kokosmælk
  • 1-2 tsk salt

Krydderier

  • 1 tsk stødt spidskommer
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 tsk garam masala
  • 1 knsp kanel
  • 1 knsp stødt chili

Servering

  • Yoghurt
  • Koriander
  • Fint hakkede forårsløg
  • Chilisauce eller tørret chili
  • Tomater skåret i mindre stykker

Hak løg og hvidløg fint. Steg det ved middel varme i olien i en tykbundet gryde i et par minutter, tilsæt derefter krydderierne og steg videre et par minutter. Skyld linserne i koldt vand og riv gulerødderne på et groft rivejern. Kom linser, tomater, bullion/vand, kokosmælk og gulerødder op i gryden sammen med løgene og krydderierne, lad det hele simre under låg i 30-45 min. Snit spidskålen fint og kom det op i dhalen, smag til med salt og server.

Continue Reading

Coq au vin med kylling

Opskrift til 4 personer 

  • 1 hel kylling eller 4 hele lår (over- og underlår) eller hane 
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 skalotteløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1,5 tsk salt og et knsp. peber
  • 2 spsk hvedemel
  • 6 gulerødder
  • 1/2 knoldselleri
  • 200 gr champignon
  • 1 flaske rødvin
  • 2 stilke timian
  • 2 blade laurbærblade
  • Godt brød til servering

Hvis man vælger at bruge en hel kylling deles den i 4-8 stykker. Steg kyllingestykkerne i halvdelen af fedtet  til de får en gylden farve, tag kyllingen op når den er blevet stegt. Hak løg og hvidløg i grove stykker, steg dem i det resterende fedt ved lav til middel varme til at de bliver gennemsigte. Kom melen ned i gryden sammen med løg ved middel-høj varme, rør rundt mens melen gennemvarmes. Tilføj først 1 dl vin og derefter resten. Kom kylling, salt, peber, timian og laurbærblade ned i gryden og lade den simre under låg 1-3 timer, 30 minutter før servering kommes gulerødder og knoldselleri skåret i grove stykker samt hele champignon ned i gryden til resten af retten.

Retten er rigtig god at gange op, lave en stor portion enten til gæster eller til dagen efter.

Continue Reading

Cremet karrysuppe med blomkål, gulerødder og kokosmælk toppet med kylling

Ingredienser til 4 personer

  • 1 stort blomkål
  • 2 fed hvidløg
  • 5 gulerødder
  • 2 tsk karry
  • ½ tsk stødt chili (kan udelades)
  • 1+1 spsk olie
  • 400 gr kyllingebryst
  • Salt
  • 1 lille bundt forårsløg

Skær blomkål, gulerødder og hvidløg i små stykker. I en stor gryde varmes 1 spsk olie, karry og chili, når det begynder at dufte tilsættes grøntsagerne, derefter tilsættes kokosmælk og 5 dl vand. Lad suppen koge under låg i 10 minutter. Skær kyllingen i mindre stykker og steg på en pande i 1 spsk olie i et par minutter ved middelhøj varme. Suppen blendes helt glat enten med en stavblender eller i en stor blender. Smag til med salt og anret suppen med kylling og fintsnittet forårsløg

Continue Reading

Braiseret svinebryst med pommes anna og stegte æbler

Opskrift til 6-8 personer

Braiseret svinebryst med øl og æblemost 

  • 2 kg Svinebryst (uden svær og ben)
  • 1/2 l. Mørk øl
  • 1/2 l. æblemost
  • 1 dl æblecider eddike
  • 2-3 stængler rosmarin
  • 2-3 stængler timian
  • 2 x 3 cm ingefær (i tynde skiver)
  • Salt og Peber

Kom alle tingene op i en passende størrelse bradepande, kom en mindre bradepande (eller andet) ovenpå for at holde kødet nede. Braiser det i ovnen ved 150 grader i 6 timer. Derefter kan kødet opbevares på køl inden servering, skær det ud i passende stykker og varm i ovnen ved 250 grader i 3-5 minutter til kødet er varmt og gerne lidt sprødt ovenpå, lige inden servering.

Pommes Anna

  • 4-5 bagekartofler
  • 1 dl olivenolie (gerne med smag af krydderurter fx rosmarin el. timian)
  • Salt

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern, byg pommes Anna´en op i enten en bradepande eller en springform. Læg et lag med kartoffelskiver, drys med salt og pensel lidt olie på, forsæt sådan med olie mellem hvert lag og salt mellem hver anden eller tredje. Bag ved 200 grader i 50 minutter med bagepapir oven på og gerne et fad eller andet til at lægge pres på. Bag til sidst uden bagepapir ved 250 grader i ca 20 minutter eller til at toppen er lidt sprød.

Persille olie

  • 2 bundter Persille
  • 1 dl neutral olie

Blend ingredienserne sammen i ca 5 minutter.

Stegte æbleringe

  • 2-3 æbler (helst nogle som ikke mister strukturen når de tilberedes)
  • 50 gr smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 stænger timian
  • Salt og peber

Skær(udstik) æblerne i skiver og fjern kærnehuset, smelt smør på panden sammen med olie og timian. steg æblerne på panden ved middel-høj varme i 1-2 minutter på hver side.

 

Continue Reading

Stegt krondyrmørbrad og skovbund med spiselig jord og rødder

Dette var en af hovedretterne til nytårsaften, retten består af stegt krondyrmørbrad, bagt og stegt baby gulerødder, rygeostcreme med citron og spiselig jord i form af en bitter “crunch”.

Spiselig jord (uden malt)

  • 1 dl mel
  • 0,5 dl olie
  • 0,5 dl kakaopulver
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 dl vand
  • 0,5 dl mandler eller andre nødder
  • 1 tsk sukker

Bland alle ingredienserne på nær mandler/nødder. Rul dejen ud i et tyndt lag mellem 2 stykker bagepapir. Bag ved 180 grader i ca 20 minutter. Lad kakaokiksen køle helt, blend mandler/nødder fint og knus der efter kiksen sammen med, tilføj den ene tsk sukker.

Rygeostcreme med citron

  • 2 spsk rygeost
  • 2 spsk mayo
  • 2 tsk skyr, cremefraiche eller græsk yoghurt
  • 0,5 finthakkede saltsyltede citroner (eller skal fra 0,5 – 1 citron)
  • salt, sukker og peber

bland alle ingredienserne og smag til.

Bagte gulerødder 

  • Små gulerødder (snack gulerødder, karotter eller babygulerødder)
  • Groft salt
  • Olivenolie
  • 2 spsk smør

Fordel salt og olie over gulerødderne, pal dem ind i sølvpapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. (det skal ikke være helt møre, men stadig have lidt bid.)

10 minutter før servering smeltes smør på en pande sammen med lidt olie, steg gulerødder i et par minutter ved middel-høj varme.

  • Krondyrmørbrad (eller andet kød)
  • Friske urter (fx dild)
  • Salt og Olivenolie
  • evt. flæskesvær

Skær senerne af mørbraden, steg på en meget varm pande med olie på alle sider. Mørk om den er færdig, hvis ikke giv den noget tid i ovnen ved ca 180 grader, til den er tilpas fast/rød inden i. Lad kødet hvile mindst 5 minutter, og krydder med salt. Anret creme med drys ovenpå, pynt med urter og evt. lidt knuste flæskesvær eller andet.

 

Continue Reading

Amerikanske pandekager med æbleringe

Opskrift til 1-2 personer

  • 1,5 dl Mel
  • 1 dl Mælk
  • 1 Æg
  • 1 knsp kardemomme
  • 1 spsk Sukker
  • 1 knsp Salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk smeltet smør
  • 0,5 tsk kanel
  • 1 Æble

Skær æblet i ringe og fjern kernehuset, fordel kanel over æbleringene, steg æblerne på en pande i 1 spsk smør ved middelvarme i et par minutter på hver side. Bland først alle de tørre ingredienser til dejen, og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Rør dejen til der ikke er flere klumper. Hæld dejen over æbleringene og steg 1-2 minutter på hver side. Server gerne med sirup fx vanilje, kanel eller karamel.

img_5557  img_5543 img_5567

Continue Reading

Stegte æbleringe med kanel

Disse stegte æbleringe er en rigtig nem og hurtig dessert, snack eller måske som sødt til morgenmaden. Det er meget simpelt nogle skiver æble stegt på panden med lidt smør,(evt. lidt honning eller sukker) og krydderier efter smag, her har jeg brugt kanel og lidt kardemomme, man det kan nemt varieres efter smag

Opskrift til 1 person (1 æble)

  • 1 æble
  • krydderier (jeg brugte ca 0,5 tsk kanel og 1 knsp kardemomme)
  • 1 tsk smør
  • evt. 1-2 tsk honning eller sukker
  • Topping: skyr, yoghurt, cremefraiche eller vaniljeis + chokolade eller nødder

Fjern kernehuset fra æblerne og skær æblet i skiver på ca. 1 centimeters tykkelse. smelt smør på en pande, krydder æblerne med krydderrier og evt. sukker (man kan fx lave en kanel sukker, eller blot fordele honningen over æblerne på panden.) Steg æblerne ved middel-høj varme i ca 2-3 min på hver side.

Hak nødder eller chokolade til servering.

img_5507 img_5504

Continue Reading

Hjemmelavet Chailatte med Chaisirup

Chailatte er en dejlig krydret drik, som også egner sig rigtig godt til december og op til jul. En flaske chai sirup er også en rigtig fin værtindegave. Hvis man ikke er til en sød chailatte, så kan sukkerindholdet nemt fx. halveres. Dog kan chaisiruppen/ekstrakten ikke holde sig i lige så lang tid. Man kan også justere mængden af de krydderier efter hvad man bedst kan lide.

Chaisirup (eller ekstrakt hvis man mindsker sukker indholdet)

  • 3 kanelstænger
  • 5 stjerne anis
  • 1-2 spsk kardemomme
  • 1 spsk nelliker
  • 1 spsk peberkorn
  • 1 vaniljestang
  • 1 stykke ingefær (5×5 cm)
  • 1-2 spsk sort te (evt. 2 breve)
  • 400-500 gr sukker
  • 0,5-0,7 l vand

Skær nogle af ingredienserne lidt i stykker, kom alle ingredienserne på nær teen op i en gryde, kom op og lad det simre ved lav temperatur i et par timer under låg. (lad der gerne trække natten over i gryden). Kog op igen og tilsæt teen og lad det trække ca. 5 minutter (tilsæt evt. mere vand), sigt siruppen, og opbevar i en glasflaske eller et syltetøjsglas.

Chailatte

Varm ca 1-3 spsk sirup/ekstrakt og 1-2 dl mælk i en gryde eller andet. Man kan evt. tilsætte lidt kaffe eller et stykke chokolade til drikken.

img_5469

Continue Reading