Honningristet Granola med krydderier

  • 200 gr Honning
  • 1 dl Vand
  • 2 spsk smør (eller olie)
  • 400 gr Havregryn
  • 100 gr Mandler
  • 100 gr Solsikkekerner
  • 100 gr Græskarkerner
  • 100 gr Sesamfrø
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 1 nip Salt
  • 1 spsk Kanel
  • 1,5 tsk Kardemomme

Smelt honning, smør og vand i en gryde eller i en microbølgeovn. Hak mandlerne groft, bland alle de tørre ingredienser inden den varme blanding hældes over, rør rundt indtil det er godt blandet og honningen er fordelt godt. Kom müslien ud på en bageplade med bagepapir og bag den i ovnen ved 180 grader i 15-20 min. til den bliver let gylden. den bliver først sprød når den er afkølet. Lad Granolaen køle helt af inden den opbevares i lufttætte glas.

Man kan også “mase” blandingen sammen inden den bages for at få granola brud.

Continue Reading

Krydret æblesmør

Æblesmør (ca. 2-3 glas)

  • 1 kg æbler (vægt uden kernehus)
  • 0,5 dl honning
  • 0,5 dl brun farin
  • 2 stænger kanel
  • 3 stjerne anis
  • 1 vaniljestang (eller 2-3 tomme vaniljestænger)
  • 3 dl vand

Skær æblerne i mindre stykker, kom alle ingredienserne på nær brun farin i en stor gryde, og lad det simre under låg i 1 times tid eller til at æblerne er helt udkogte. Mos den udkogte æblegrød gennem en sigte så, krydderier og æbleskrald sorteres fra. Kom nu den sigtede æblemasse i gryden igen, tilføj brun farin og evt. nogle af krydderierne. Lad nu æblemosen simre ved mellem-lav varme i et par timer til at den er tyk og let karameliseret.

Server æblesmøren som pålæg på brød, sammen med ost, topping på yoghurt eller skyr, topping til grød eller pandekager. Man kan også bruge æblesmøren i kageopskrifter eller fyld i æbleskiver

 

Continue Reading

2 x peanutbutter

Det er virkelig nemt at lave hjemmelavet peanutbutter og en af fordelene er at man selv kan bestemme hvor crunchy man vil have den og om den skal have smag af noget.

Normal peanutbutter:

  • Saltede og ristede peanuts (kan købes sådan, ellers ristes de bare i ovnen med lidt olie i 10 minutters tid og drysses med salt)

Kom peanuts op i en blender eller foodprocesser, blend i 2-3 minutter til det bliver helt blødt, hvis man ønsker en crunchy peanutbutter, tilsættes hakkede peanuts eller kom lidt flere i og blend kort.

Peanutbutter med kakao: 

  • 300 gr Saltede og ristede peanuts
  • 2 spsk Kakaopulver
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk Honning
  • 1 spsk Kakaonips

Blend peanutbutteren ligesom den normale peanutbutter. Rør eller blend kakao, honning og olie sammen med peanutbutteren, rør til sidst kakaonipsene i.

Denne peanutbutter smager virkelig godt, og kan bruges til de fleste samme ting som den normale, den er især lækker som spread til brød, tilbehør til frugt, topping på grød eller pandekager.

Continue Reading

Hjemmelavet luksus nutella

Opskrift til ca. 2-3 glas

  • 100 gr Hasselnødder
  • 200 gr Chokolade (jeg brugte 70%)
  • 70 gr Smør
  • 2 dl Fløde
  • 1 ksnp Salt
  • 30-100 gr Sukker efter smag

Rist hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i ca. 8 min. fjern skallerne (kom dem i et viskestykke og gnub dem) blend hasselnødderne enten til nøddesmør, fint mel eller lidt grovere mandelmel. Hak chokoladen, varm fløden og smøren til lige under kogepunktet og hæld den varme fløde over chokoladen og lad den smelte. Rør chokolade blandingen sammen med hasselnødder, salt og sukker.

img_5746  img_5712 img_5758

Continue Reading

Hjemmelavet Chailatte med Chaisirup

Chailatte er en dejlig krydret drik, som også egner sig rigtig godt til december og op til jul. En flaske chai sirup er også en rigtig fin værtindegave. Hvis man ikke er til en sød chailatte, så kan sukkerindholdet nemt fx. halveres. Dog kan chaisiruppen/ekstrakten ikke holde sig i lige så lang tid. Man kan også justere mængden af de krydderier efter hvad man bedst kan lide.

Chaisirup (eller ekstrakt hvis man mindsker sukker indholdet)

  • 3 kanelstænger
  • 5 stjerne anis
  • 1-2 spsk kardemomme
  • 1 spsk nelliker
  • 1 spsk peberkorn
  • 1 vaniljestang
  • 1 stykke ingefær (5×5 cm)
  • 1-2 spsk sort te (evt. 2 breve)
  • 400-500 gr sukker
  • 0,5-0,7 l vand

Skær nogle af ingredienserne lidt i stykker, kom alle ingredienserne på nær teen op i en gryde, kom op og lad det simre ved lav temperatur i et par timer under låg. (lad der gerne trække natten over i gryden). Kog op igen og tilsæt teen og lad det trække ca. 5 minutter (tilsæt evt. mere vand), sigt siruppen, og opbevar i en glasflaske eller et syltetøjsglas.

Chailatte

Varm ca 1-3 spsk sirup/ekstrakt og 1-2 dl mælk i en gryde eller andet. Man kan evt. tilsætte lidt kaffe eller et stykke chokolade til drikken.

img_5469

Continue Reading

Hjemmelavet krydret Julete

En Hjemmelavet teblanding som denne julete er faktisk meget enkelt at lave og er fx en rigtig god værtinde gave i december. Denne opskrift rækker til en temmelig stor portion.

  • 2-3 øko appelsiner (skal)
  • 4 kanel stænger
  • 1 stykke ingefær (5×5 cm)
  • 1-2 vaniljestænger
  • 6-8 stk stjerne anis
  • ca. 15 nelliker
  • ca. 20 kardemommekapsler
  • 2-3 æbler
  • 200 gr sort te (earl grey)

Skær ingefær og æbler i tynde skiver, skral det yderste af appelsinerne undgå det hvide, kom alle 3 ting i en dehydrator eller i ovnen ved svag varme natten over. Knus alle ingredienserne, både krydderier og og de tørrede ting i en morter. Bland alle ingredienserne med den sorte te.

img_5444 img_5432

Continue Reading

Spisesteder Hoi An

En aften spiste vi på denne rigtig gode streetfood restaurant som hedder Ba Le Well og ligger i den gamle bydel. Så snart man fik et bord og satte sig ned, blev der sat hel masse tallerkner frem. Banh Xeo, syltede grønsager, chilisauce, peanutsauce, frisk grønt, urter, grillspyd med forskelligt kød og ikke mindst blev det også sat en tallerken med rispapir. Man lavede selv små ruller med fyld som man så kunne dyppe i saucen. Det smagte rigtig godt.

IMG_2317 IMG_2321

Cao Lau er en meget populær streetfood nuddelret, som vi bestemt og fik noglegange, det var helt sikker den mest populærere streetfood ret i Hoi An, langt de fleste gadekøkkener solgte Cao lau. Retten består af Cao lau nudler en kraftigt smagende sauce/suppe med svinekød, vagtel æg og rejer, retten blev toppet med lidt grønt og nogle sprøde chips af en slags. Vi fik retten flere gange til morgenmad, eftersom hotellets morgenmad var hentet hos den nærmeste streetfood bod, man skulle blot vælge aftenen før hvad man ville have.

IMG_1825

Vi besøgte også restauranten Morning glory. Det var super lækker mad, men vi var dog lidt uheldige med servicen, der var rigtig mange mennesker og de havde rigtig travlt.

IMG_2038 IMG_2047

Vores bedste Banh Mi på hele vores tur i Vietnam, fik vi har på denne banh mi street food restaurant som jeg faktisk ikke ved hvad rigtig hedder, men det bliver kaldt “Banh Mi Queen of Hoi An”. Man kunne vælge med kød eller vegetar og om den skulle være stærk eller ej, og Sandwichene bestod af rigtig mange forskellige ingredienser og de blev samlet af en utrolig gammel dame, som hvidst nok er hende der bliver kaldt queen of Banh Mi.

IMG_1949 IMG_1945

Continue Reading

Hjemmelavede krydderolier

Det er super nemt at lave krydderolier, og kan laves i rigtig mange udgaver og kombinationer.

Jeg lavede disse to meget forskellige udgaver.

Chili, hvidløgsolie

  • Neutral olie
  • 3 tørrede chilier (frisk kan også bruges)
  • 3 fed hvidløg i skiver

Olivenolie med rosmarin

  • Olivenolie (jeg brugte ekstra jomfru olivenolie)
  • 1 rosmarinkvist (vasket og tørret)

Det er utroelig simpelt at lave, de man bare skal komme smaggiver-en/ne ned i en glas flaske, og fylde op med olie til det dækker. Stil det et sted hvor det ikke for sollys og lad det stå i mindst 2 uger, før det er klar til brug. Et tip til hvis man vil lave det lidt hurtigere, er at varme olien op til ca. 60 grader før man hælder den over i flasken, så kan man nøjes med et par dage.

Nogle andre ideer til smage som man kan blande som man vil kunne være –

  • Timian
  • Citron skal
  • Lime skal
  • Fennikel frø
  • Safran (giver en flot farve)
  • Oregano
  • Peper
  • Estragon
  • ….

IMG_4077

Continue Reading