Daddelbare med chokolade

Daddelbare med nødder og kakao (12 stk.)

  • 300 gr friske dadler (uden sten)
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl mandler eller cashewnødder
  • 2 spsk chiafrø
  • 2 spsk peanutbutter
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1 nip kanel
  • 250 gr mørk chokolade
  • Toppings: kakaonips, kokosflager og frysetørrede hindbær

Kom alle ingredienserne i en foodprocesser eller over flere gange i en minihakker. Ælt massen sammen med hænderne og form den til en passende størrelse firkant med en højde på ca. 1,5 cm. Læg gerne massen på køl lidt tid inden den skæres ud i barer.

Temperer chokoladen, dyp de kolde barer i chokoladen, og dyb dem derefter i den valgte topping.

Man kan variere opskriften med forskellige ingredienser og smage, fx disse kakaokugler med krydderier.

Continue Reading

Persillehummus med rugbrødschips

Hummus med persille

  • 1 stor håndfuld persille
  • 1 dl olivenolie (udskift evt. halvdelen med vand)
  • 1 fed hvidløg
  • 50 gr parmasanost
  • 0,5 dl pinjekerner eller solsikkekerner
  • 1 tsk salt
  • 300 gr kogte kikærter

Skær parmasanosten i mindre stykker, kom alle ingredienser på nær kikærter i en fx en blender eller minihakker og blend det til en fin pesto, tilsæt kikærterne og blend til en passende konsisten, tilføj evt. lidt ekstra olie eller vand hvis hummusen skal være tyndere.

Rugbrødschips: Fordel tynde meget tynde skiver rugbrød på en bageplade med bagepapir, pensel evt. med olie og drys med salt, bag dem i ovnen ved 175 grader til de bliver helt sprøde.

Når de er afkølede kan de toppes med hummus og pyntes med flager af parmasanost.

Continue Reading

Spinatblinis med røget laks og ricotta

Spinatblinis (mange små pandekager)

  • 300 gr optøget helbladet spinat
  • 2 dl rugmel
  • 2 dl hvedemel
  • 4 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • Olie til stegning

Pisk alle ingredienser på nær spinaten sammen, tilsæt vandet fra spinaten, og derefter selvve spinaten. Lad dejen hvile i mindst 10 min. gerne længere. Steg de små pandekager i blinis størrelse på en middelvarm pande med olie et par minutter på hver side.

Man kan også bruge opskriften til at stege større pandekager som kan bruges til morgenmad, frokost eller aftensmad, fx som disse grønne pandekager.

Servering

  • Spinatblinis
  • Røget laks
  • Ricotta
  • Evt. hakket persille

Anret blinisene og top dem med røget laks og ricotta, pynt evt. med persille. Kom gerne ricottaen i en sprøjtepose for at gøre det nemmere at anrette.

Continue Reading

Mexicansk grov guacamole og hjemmelavet tortillaschips

Mexicansk grov guacamole 

  • 2 avokadoer (mellem størrelse)
  • saft fra 1 limefrugt
  • 1 tsk salt
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld koriander
  • evt. lidt frisk chili efter smag
  • 1 dl. pico de gallo (eller hakkede tomater og løg)

Fjern sten og skræl fra avokadoerne. Mas avokadoen med en gaffel eller i en morter til en nogenlunde fin mos, med små hele stykker avokado.  Hak hvidløg, chili, og koriander fint, bland det med avokadoen, lime og salt. tilsæt til sidst pico de gallo og smag guacamolen til med salt, chili og lime efter smag.

Server guacamolen med tortillas chips, i tacos eller på en salat. Guacamolen smager også rigtig godt som topping på rugbrød, knækbrød eller  rugbrødschips.

 

Hjemmelavede tortillas chips 

  • Friske majs tortillas (gul majs)
  • Neutral olie
  • Salt

Skær tortillasene i passende stykker, fordel dem på en bageplade og pensel med olie og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 190 grader i 10-20 min. Tag dem ud når de er sprøde og inden de bliver for mørke. Lad

Continue Reading

Hjemmebagt rugkiks med ost og rabarber kompot

Rugkiks:

  • 200 gr hvedemel
  • 200 gr rugmel
  • 1 dl oliven olie
  • 1 tsk groft salt
  • ca. 0,5 -1 dl vand (til en passende konsistens)

Bland alle ingredienserne, de skal ikke æltes men bare hænge sammen. Rul dem tyndt ud og stik kiksene ud efter ønsket størrelse. Bag dem i ovnen ved 180 grader i 5-10, til de bliver let gyldne.

 

Rabarber kompot med vanilje. 

  • 500 gr rabarber
  • 1 vanilje stang
  • 300 gr sukker
  • 2 spsk vand

Skær rabarberne i mindre stykker. Skrab kornene ud af vaniljestængerne, kom alle ingredienserne i en gryde og lad det koge  i 20-25 minutter under låg.

 

Jeg brugte ekstra lagret cheddar, skåret i tern ovenpå kiksen.

Continue Reading

Sød chili mango dip, panko friterede rejer

Mango dip: (sød chili sauce med mango)

  • 1 mango
  • 2 bird eye chili (eller efter smag og ønsket styrke)
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1,5 dl vand
  • 1,5 spsk majsstivelse

Bland majsstivelsen med lidt vand. Skær mangoen ud og kom alle ingredienserne i en blender og blend til der ikke er flere store stykker chili. Kom blandingen op i en gryde og giv den et opkog under omrøring.

Her blev dippen serveret til tangchips eller rejechips.

Panko friterede rejer:

  • Store rejer (Fjern skal, tarm og hoved, men lad halen sidde) evt. fra frost
  • 1 sammen pisket æg
  • mel
  • Panko rasp

Kom først mel på rejerne derefter, æg og til sidst rasp. Hvis man ønsker at de ikke skal “krølle/bue” kan de med fordel komme i fryseren udstrakt på et lille spækbræt.

Friter de kolde eller frosne rejer i varm olie til de bliver gyldne (gerne høj varme i kort tid så de ikke bliver alt for tilberedte. Server fx med den søde og stærke chilisauce ovenover.

Disse tangchips er købt i thailand, de minder rigtig meget om rejechips. Små sten hårde oblater som friteres og puffer helt op og bliver sprøde.

Continue Reading

Umoden mango som snack

Denne snack var en rigtig populær sen aften snack rundt omkring i Vietnam, men vi fik den vidst også i thailand. Det er en super lækker og simpel, syrlig snack som enten kan bruges som et lille mellemmåltid når som helst på dagen, eller som snack serveret lige før maden eller sammen med maden.

  • 1 umoden mango
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk fint salt
  • 0,5-1 tsk chiliflager

Mangoen skrælles og skæres i passende stykker. Salt, sukker og chili blandes. Blandingen kan enten drysses på mango stykkerne, eller serveres i en skål ved siden af så man selv kan dyppe eller drysse på.

Continue Reading

Vietnamesiske stegte forårsruller med krabbe og svinekød

I Vietnam fik vi en del forårsruller, både de friske (sommerruller) og disse friterede eller stegte med svinekød og krabbe.

Opskrift til ca. 16 forårsruller 

  • 400 gr hakket svinekød
  • 50 gr glasnudler
  • 130 gr krabbekød (en dåse)
  • 2 asiatiske skalotteløg
  • 2 spsk soya
  • 1 tsk salt
  • 1 dl fintsnittet kål
  • 1 æg
  • Rispapir til stegning
  • Olie til stegning

Udblød nudlerne i lunkent vand i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra og klip nudlerne i mindre stykker. Bland alle ingredienser til farsen og rul forårsrullerne.

Dipping sauce:

  • Saft fra 1 lime
  • 2 spsk fiskesauce
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 bird eye chili (finthakket)
  • 2 spsk palmesukker (revet eller hakket)

Bland alle ingredienserne og smag evt. til med ekstra lime, sukker eller chili efter smag.

Continue Reading

Gyoza med kylling

Opskrift til ca. 30 stk.

  • 400 gr hakket kylling
  • 4 forårsløg (det grønne) – finthakket
  • 1 spsk revet ingefær
  • 3 fed hvidløg (revet el. hakket)
  • 0,5 dl soya
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 spsk østersauce
  • 2 dl fint snittet kål (fx. kinakål)
  • 1 tsk sukker
  • 2 store røde chilier (milde) – finthakket
  • 0,5 tsk salt
  • ca. 30 stk gyoza dej + lidt vand el. sammenpisket æg til samling

Bland alle ingredienserne til farsen. Form gyozaerne, ved at lægge en tsk fars i midten af cirklerne, pensel med sammenpisket æg eller vand og fold og form gyozaerne.

Kom gyozaerne i fx en bambus steamer og damp dem i 3-4 minutter. Steg dem på den ene side på en varm pande med rigeligt olie (gerne halv sesam og halv neutral). Gyozaerne kan også fryses rå og tages op og tilberedes. (vær opmærksom på at de er helt tøet op før de dampes). For at gøre det nemmere at rykke rundt på dem kan man med fordel stille dem på små stykker bagepapir, så de hverken klistrer sammen eller fast i bunden.

Dip:

  • 1,5 spsk riseddike
  • 2 spsk lys soya
  • 1 tsk mørk soya
  • 1 spsk sesamolie
  • en knsp chiliflager (eller after smag og styrke)
  • 3 forårsløgstoppe (fint hakket)
  • 1 tsk honning (eller sukker)
  • 1 fed hvidløg (revet eller hakket)
  • 1 cm fintrevet ingefær

bland alle ingredienserne til dippen, og smag evt. til med fx. chili.

Continue Reading

Ærtehummus med hvidløg og tomathummus og chili

Hummus med tomat

  • 400 gr kogte kikærter
  • 1 dåse tomatpure
  • 5 soltørrede tomater (i olie)
  • 3 spsk olie (evt. fra tomaterne)
  • 0,5 dl vand
  • chiliflager efter smag

Blend alle ingredienserne i en blender eller minihakker, smag til med salt og chili og juster evt. med vand eller olie.

Ærtehummus

  • 400 gr kogte kikærter
  • 200 gr ærter (fx. optøede fra frost)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 0,5 dl vand
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk salt

Blend alle ingredienserne, tilføj evt. lidt ekstra vand eller olie for at gøre hummussen blødere. Smag til med salt.

 

Server med grøntsagsstave, rugbrødschips, som spread i sandwich eller som tilbehør til tapas. 

Continue Reading