Fastelavnboller med flødecreme og chokolademousse med lakrids

Opskrift til 35 små fastelavnsboller (40 boller), bestående af bløde boller, chokolade mouse med lakrids og vaniljeflødecreme, pyntet med smeltet chokolade.

Kunne desværre ikke sprøjte chokolademoussen ud sammen med vaniljecremen som jeg havde håbet på, kan ikke anbefale at lave chokolademoussen dagen før den skal bruges/sprøjtes ud, (jeg lavede den aftenen før da de skulle  tideligt om morgenen, inden jeg skulle i skole). Vaniljeflødecremen blev også lidt blødere end jeg troede, da jeg aldrig har blandet vaniljecreme med fløde før, den flød ikke ud dog slet ikke ud (de stod ca 5 timer på køl inden servering). De var super lækre og rigtigt fint med denne lille størrelse. Hvis man gerne vil have lidt færre med lidt mere fyldt kan man nemt bare halvere opskriften på boller.

Bløde gærdejs fastelavnsboller (40-45 stk.)

  • 6 dl mælk
  • 100 gr smør
  • 0,5  tsk kardemomme
  • 50 gr gær (75 gr hvis man ikke har så meget tid, men 50 gr er bedst)
  • 100 gr sukker
  • 1 tsk salt
  • 900 – 1000 gr mel (+ lidt til bordet)
  • 1 æg til pensling (+ 2 spsk mælk)

Varm smør og mælk til det er lunkent, opløs gær og sukker der i, når gæren er opløst æltes det i en røremaskine sammen med kardemomme, salt og mel, ælt i 4 – 5 minutter. Lad dejen hæve med et fugtigt klæde over i 30 minutter (20 min. ved brug af 75 gr gær). Vend dejen ud på bordet med lidt mel. Del dejen i 40-45 små stykker, form bollerne og lav en “ren/glat” overflade. Lig bollerne på bageplader med med fugtige klæder over, lad dem hæve i 45-60 min. (30 min. hvis man bruger 75 gr gær). Pisk æg og 2 spsk mælk sammen, pensel bollerne ved æggeblandingen, bag bollerne ved 200 grader i 10-12 minutter. Lad bollerne køle helt af inden de fyldes.

 

Chokolademousse med lakrids 

  • 6 dl piskefløde
  • 250 – 300 gr mørk chokolade (jeg brugte 300 gr. men hvis man ønsker en mildere udgave, brug 250 gr)
  • 0,5 – 1 tsk lakridspulver (kan udelades)

Pisk fløden sammen med lakridspulver til en lind flødeskum, endelig ikke for meget. Smelt chokolade i mikrobølgeovn eller over vandbad. Hvis chokoladen er meget varm skal den køle lidt af (max 35-40 grader). Pisk først 1/3 af fløden i chokoladen, vend derefter resten af fløden i forholdsvis hurtigt, når moussen er homogen skal der ikke røres mere da den kan skille.

Vaniljecreme vendt med flødeskum

  • 1 dl sukker
  • 1,5 vaniljestang
  • 3 spsk majsstivelse (med top)
  • 1 helt æg
  • 2 æggeblommer
  • 5 dl mælk
  • 1 nip salt
  • 5 dl fløde (til flødeskum)

Skrab kornene ud af vaniljestangen, bland med sukker, derefter piskes sukker, vanilje, majsstivelse og salt sammen i en tykbundet gryde til der ikke er nogle klumper. Pisk æg og æggeblomme i, derefter 1 dl mælk og så de sidste 4 dl. Varm massen i gryden ved middelvarm først under omrøring, og senere kraftig piskning mens cremen tykner. Lad cremen kølehelt af.

Pisk fløden til flødeskum. Pisk vaniljecremen, for at gøre den mere lind. Vend først lidt af flødeskummen sammen med cremen og derefter resten.

Pynt

  • 50 gr mørk chokolade
  • Frysetørrede bær
  • Lakridspulver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *