Friteret kugle med Laks, ricotta og kartoffelmos

Til snack fik alle en friteret kugle med laks, ricotta creme og kartoffelmos. Det var nok en lidt “tung” snack og det var heller ikke verdens kønneste, men jeg synes nu den smagte meget godt. Jeg må også indrømme at det var noget bøvlet at lave.

Opskrift til 8 personer:

  • 2 stykker laks uden skind
  • 200 gr ricotta
  • 1 bundt oregano
  • salt
  • peber
  • 1 æg + 2-3 æg til panering
  • 1 sødkartoffel
  • 1 bagekartoffel
  • 100 gr smør
  • mel
  • rasp
  • Olie til friture

Kartoffelmos:

Skrælkartoflerne, skær dem i tern og kog dem til de er møre. Blend kartofler, salt, peber og smør til det er en “glat” mos, (smag til) når den er kølet lidt af tilsættes ægget og den stilles på køl.

Ricotta creme:

Skyld og hak oreganoen og bland den sammen med ricotta, salt og peber. (smag til)

Samling:

Dette er den meget besværdlige del. 🙂

Skær laksen ud i 8 lige store stykker og fordel ricottacremen uden om (jeg gjorde det ved at bruge en isske, altså komme lidt creme i bunden, derefter lakse stykket, og til sidst lidt mere creme). Kom dem i fryseren i ca. 30-60 min. Dyp nu lakse/ricotta kuglerne i en kolde kartoffelmos og kom dem igen på. Gør nu klar til panering, ved at sætte 3 skåle frem med henholdsvis mel, rasp og æg pisket sammen med lidt mælk el. vand. Jeg panere dem ved først at komme dem i mel – æg – rasp – æg – raps. når de er panerede kan de komme på frys ind til at de skal bruges. De skal friteres ved ca. 160-170 grader i 6-8 min. til de er gyldne. Lad dem stå og trække/køle af i 3 minutter før servering (så laksen når at blive tilberedt)

IMG_0605

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *