Havregrød med krydderier og karameliseret banan

Krydret bananhavregrød (Morgenmad til 1 person)

  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 dl vand
  • 1 dl mælk (eller vand)
  • 0,5 banan (den anden halvdel til topping)
  • 0,5 tsk kanel
  • 1 knsp kardemomme
  • 1 knsp stødt ingefær
  • 1 knsp salt
  • evt. 1 tsk chiafrø

Mos bananen eller skær den i mindre stykker og kom alle ingredienserne i en gryde og grøden koge i 10-15 min. under låg. Rør gerne rundt en gang i mellem. Server når grøden har en god tykkelse, tilføj evt. lidt ekstra vand, hvis den er for tyk.

Topping 

  • 0,5 banan
  • 1 tsk smør
  • 1-2 tsk kokossukker (eller andet sukker)
  • 1 spsk vand
  • 1 spsk ristede peanuts

Smelt smør på en pande, fordel også sukkeret på panden, skær banen i skiver og læg dem på panden ovenpå sukkeret, lad dem stege ved middelvarme et par minutter på hver side, til de karamelisere. Når Bananerne er færdige tages de af panden op kommes ovenpå grøden. Kom nu en spsk vand på den varme pande, rør lidt rundt til sukkeret er opløst, og hæld karamellen over grøden. Hak peanuts og top grøden med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *