Lynstegt oksekød, med grønne bønner og rødløg

Opskrift til 3 personer

  • 1 bøf (ca. 250 gr)
  • 450 gr grønne bønner (frosne eller friske)
  • 2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 150 gr champignon
  • 0,5 dl østerssauce
  • 1 spsk fiskesauce
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk olie fx. kokosolie eller sesamolie
  • 2 dl rå ris (+ vand og salt til tilberedning)

Hak hvidløg og skær rødløg i både. Steg hvidløg og rødløg i 1 spsk olie i et par minutter, tilsæt (evt. nippede) bønner og steg videre i 4-5 minutter, tilsæt evt. et par spsk vand undervejs for at det ikke bliver for tørt, læg det til side på en tallerken. Skær bøffen i tynde skiver, og champignon i kvarter, stegt ved høj varme i 1 spsk olie, efter et minut tilsættes de stegte grøntsager samt østersauce, fiskesauce og soya. Kog risene efter anvisningen på pakken.

Retten er ikke stærk, men hvis man ønsker det kan man tilføje, frisk chili sammen med bønnerne, eller man kan servere med chiliflager eller frisk kværnet peber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *