Nyfortolket version af Tom kha gai

Retten blev serveret med en sauce som er en koncentreret form for tom kha gai, der ud over består retten af elementerne og fyldet i en thailandsk tom kha gai suppe

Kyllingeruller:

  • 3 store kyllingbryster (uden vand)
  • 4 udbenede overlår og 1 kyllingebryst (til fars)
  • 1 lille bundt koriander
  • 1 tsk salt
  • 2 dl kokoscreme eller fed kokosmælk (den fedeste del af en dåse)
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk soya

Blend kødet til farsen sammen med kokoscreme, salt og groft hakket koriander (både toppe og stilke). Bank kyllingebrysterne flade, læg dem fladt ud på 1 stort stykke film, fordel farsen og rul kødet stramt til en rulle. Blancher Kødet ved ca. 70 grader i 2 timer.

Stegt rullen eller rullerne i olie og soya på en pande.

Tom kha gai sauce:

  • 2 dåser kokosmælk
  • 2 spsk fiskesauce
  • 3 cm galanga (alternativt ingefær)
  • 3 stængler citrongræs
  • 1 lime
  • 1 spsk palmesukker
  • 0,5 l. hønsefond

Skær galanga og citrongræs i mindre skiver, kom alle ingredienserne på nær lime i en gryde og lad det simre i mindst 1 time, smag til med limesaft, salt og sukker og kog saucen ind til den bliver lidt tykkere og mere cremet.

Brokengel med fiskesauce:

  • 1 dl fiskesauce
  • 5 bl husblas
  • 1 spsk palme sukker
  • 1 dl vand

Læg husblassen i blød. Giv sukker, vand og fiskesauce et opkog og tilsæt husblassen og rør til den er opløst. Når gelen er helt sat og kølet af blendes den så der ikke er nogle store stykker.

Bagte tomater:

  • Store tomater (små kan også bruges)
  • Salt og sukker

Skær tomaterne i skiver drys med lidt salt og sukker, bag dem i ovnen ved 100 grader i ca 5-6 timer.

Sprødt kyllingeskind:

  • Kyllingeskind (Man kan fryse skindet fra brysterne hver gang man patere en kylling)

Fordel kyllinge skindene på mellem bagepapir på en bageplade (ca 3-5 stk per papir og 3 læg ovenpå hindanden) Læg en bageplade ovenpå og bag i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter (check undervejs, nogle kan godt blive færdige før andre)

Stegte svampe:

  • Små svampe
  • 1-2 spsk sesamolie
  • 1 knsp salt

Rens svampene og steg dem på en meget varm pande i olien i ca. 1 min. og krydder med salt

Pynt med koriander og server evt. med chiliflager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *