Site Loader

Opskrift til 1 stor springform

Kiksebund:

  • 1 pk fuldkorn digestive kiks (eller andre kiks)
  • 50 gr smeltet smør
  • 2-3 spsk lakrids sirup (eller evt. 1 tsk lakridspulver)

Knus kiksene og bland alle ingredienserne sammen. Fordel massen i bunden af en springform med bagepapir og mas kikseblandingen sammen.

Ostecreme

  • 1 vaniljestang
  • 3 spsk sukker
  • 400 gr flødeost
  • 3 dl piskefløde
  • 2 æggehvider
  • 3 bl husblas

Lig husblassen i blød i koldt vand. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland den med sukkeret. Smelt husblas sammen med, sukker, vanilje og 0,5 dl fløde. Pisk fløden til let flødeskum, og vend fløden sammen med husblassen (når den er kølet lidt af). Pisk flødeosten, så den bliver blød og lind, tilføj fløde, husblas blandingen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i til sidst. Hæld ostecremen over bunden og lad kagen stå på køl mindst 2 timer inden gelen kommer på.

Rabarber gele 

  • 300 gr rabarber
  • 50 gr sukker
  • 5 bl. husblas
  • 2 dl vand

Skær rabarberen i grove stykker. Kog vand, sukker og rabarber i en gryde i mindst 30 min. gerne længere. Sigt saften. lad husblassen stå i blød i koldt vand i mindst 10 min. Opløs husblassen i den varme rabarber saft, lad saften køle lidt af før den fordeles ovenpå den kolde ostecreme.

Pynt:

  • Marengs (2 æggehvider pisket med 100 gr. sukker)
  • spiselige blomster (grønkålsblomster og purløgsblomster)
  • Ananas salvie
  • Marinerede rabarber (rabarber i tynde strimler marineret i 2 dl. vand til 100 gr sukker.)

Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seo wordpress plugin by www.seowizard.org.