Site Loader

Opskrift til 15 hovedretter

Rødvins braiseret okseskank:

  • 15 skiver oskeskank eller ossobuco
  • ca. 1-2 dl mel
  • 50 gr smør
  • 2 spsk olie
  • 3 stilke timian
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • 6-8 fed hvidløg
  • 2 flasker rødvin
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 20 gr mørk chokolade
  • 3 laurbær blade
  • 1 l. okseboullion

Klip senerne på alle ossobucoerne over. Vend kødet i mel og brun kødet lidt af gangen i noget af smøren og olien. Hak gulerødder, løg og hvidløg fint, steg det sidste af smøren og olien. Kom kødet tilbage i gryden, sammen med resten af ingredienserne på nær chokolade . Alt kødet skal være dækket af væske. Kom låg på og lad det simre, ved svag varme i mindst 2 timer, gerne længere. Derefter tages kødet op, saucen koges ind, til det bliver lidt tykkere, tilsæt chokolade og smag til med salt. Det værste fedt, sener og knogler pille fra og kødet kan glaseres og varmes i saucen.

Stegt Polenta med parmesan:

  • 2 l. kogende vand
  • 500 gr polenta
  • 200 gr parmesan
  • 50 gr smør
  • 2 fed hvidløg
  • ca. 3 tsk salt
  • Olie til stegning

Polentaen tilsættes til det kogende vand, mens der piskes kraftigt, så der ikke kommer klumper. Riv parmesanosten og tilsæt den sammen med de resterende ingredienser. Smag til med salt. Polentaen kommes i en eller flere forme beklædt med bagepapir. Når polentaen er kold kan det skæres eller udstikkes i den ønskede form, jeg brugte forskellige runde udstikkere. Olien varmes på en pande og polentaen steges et par minutter på hver side.

Smørstegte karotter

  • 1-2 karotter (eller små gulerødder) per person
  • 100 gr smør

Skær evt. karotterne i mindre stykker enten på den ene eller anden led. Smelt smøret på en pande og stegt karotterne i et par minutter ved middel-høj varme.

 

Langtidsbagte tomater

  • Cherry tomater
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie

Kom tomaterne på en bageblade med bagepapir, og fordel de andre ingredienser over. bag i ovnen ved 120 grader i 5-6 timer.

 

Parmesan chips 

  • Parmesanost

Riv parmesanen og kom det på små stykker bagepapir (ikke madpakke papir) Giv det ca. 30 sekunder i mikrobølgeovnen, lad chipsene køle af og bræk dem i mindre stykker.

 

Jeg toppede også retten med lidt brøndkarse

Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seo wordpress plugin by www.seowizard.org.