Spinatpandekager med røræg og chorizo

Spinatpandekager (ca. 10 stk.)

  • 250 gr optøet spinat
  • 3 æg
  • 3 dl mel (hvedemel eller grovere mel fx. mel lavet af havregryn)
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk neutral olie
  • 1,5 dl mælk

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til dejen er blevet helt grøn og der ikke er flere store stykker spinat.

Steg pandekagerne kort tid på hver side, på en varm og tør pande, fordel dejen på panden hver gang, så pandekagerne ikke bliver for tykke.

Pandekagerne kan både serveres som morgenmad, frokost, på madpakken og aftensmad. Man kan bare varieres fyldet som man synes.

Morgenmad med spinatpandekager (1 person)

  • 2 store spinatpandekager
  • 2 æg
  • 2 spsk mælk
  • 2 spsk optøet spinat
  • ca. 8 skiver chorizo
  • Salt og peber

Pisk æg og mælk sammen og tilsæt salt og peber. Steg evt. chorizoen på en tør pande så fedtet smelter. Når pølserne er færdige tages de af panden og æggene steges i chorizofedtet, hvis man vælger ikke at stege chorizoen kan man bruge en spsk olie eller smør.

Varm spinat og pandekager og server det hele sammen og krydder evt. med ektra salt og og peber.

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *