Stegte søde kartoffelnudler med grøntsager og friterede hvidløg

Denne ret er lidt inspireret af noget streetfood vi fik i Vietnam, dog opstod den lidt mere tilfældigt med nogle anderledes nudler vi havde liggende (købt i en asiatisk butik), og med en pose frosne grøntsager som var taget op af fryseren. Det endte med at blive en virkelig lækker og aftentisk ret, som er super hurtig og nem at lave, det er helt sikkert en ret jeg kommet til at lave den igen.

Opskrift til 3 personer:

  • 200 gr søde kartoffelnudler
  • 400 gr grøntsager (edamame, broccoli og sukkerærter)
  • 1 spsk olie
  • 1 æg
  • 2 spsk østersauce
  • 1 spsk sojasauce
  • 1 spsk fiskesauce

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Steg grøntsagerne i olie ved middel-høj varme. Tilsæt de tilberedte nudler og steg videre i 1-2 minutter sammen med soja, fiskesauce, østersauce og æg ved høj varme.

Tilbehør: 

  • Chiliflager
  • Lime
  • Koriander
  • Friterede hvidløg (hvidløg og olie til fritering)

Fjern skrællen fra hvidløgsfedene, skær dem i tynde skiver. Friter hvidløgene i 160-180 grader varm olie til til ikke bobler mere og til at de bliver lyse brune (de må dog ikk blive for mørke). Opbevar i et lufttæt glas.

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *